Spejderarbejdet i Flemming gruppe

Spejderarbejdet i Flemming gruppe arbejder på at udvikle børn og unge, så medlemmerne bliver selvstændige og ansvarlige mennesker.
Det gør vi ved at flytte grænser, både mentalt og fysisk, som sker i et fællesskab, hvor spejderne får lov at udvikle sig i trygge rammer blandt kammerater og ansvarlige voksne.

Dette er grundlæggende dette arbejde, at bestyrelsen for Flemming gruppe er med til at skabe rammerne for.

At skabe rammerne for dette, mener:
– at sikre, at de fysiske rammer på Spejdergården er idelle for spejderarbejdet
– at være med til at udstikke retningen for, i hvilken retning det lokale spejderarbejde skal udvikle sig
– at koordinere PR indsatsen for spejderarbejdet
– at koordinere voksenpatruljens aktiviteter og udbygge arbejdet i voksenpatruljen. Voksenpatruljen er voksne, der støtter op omkring spejdarbejdet i Flemming gruppe.
– at udstikke retningen for arbejdet og være med til at definere de bløde værdier i form af holdninger til aktiviteter og oplevelser.

I de forgange år har der været meget fokus på at forbedre de fysiske rammer (bålhytte, bålplads, sø, terrasse, isolering af spejdergården, forbedring af patruljerummene, mv). Det er et synligt stykke arbejde, som alt sammen er sket ud fra den vision der blev fastlagt for at skabe mere attraktive rammer for spejdarbejdet.

Ved den kommende generalforsamling i spejdergruppen vil der være en udskiftning i bestyrelsen og vi søger forældre/voksne, der gerne vil hjælpe med dette arbejde. Spejderarbejdet i Flemming gruppe har været støt stigende i gennem de seneste 3-4 år og der er stadig en stor flok aktive personer, så hvis du har mod på at tage en tørn i bestyrelsen, vil du ikke være alene, men være en blandt flere, der vil det bedste for spejdergruppen.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at de 4 medlemmer af bestyrelsen, som er på valg til den kommende generalforsamlingen, alle har ønsket at stoppe i bestyrelsen af forskellige årsager. Heldigvis er alle 4 meget positive overfor fortsat at bidrage på den ene eller anden måde, men blot har valgt at stoppe i bestyrelsen i forbindelse med periodens udløb. Så derfor skal vi have fundet nogle nye medlemmer.

Generalforsamlingen finder sted d. 22. marts på Spejdergården.

Det er væsentlig at sige, at det ikke er nødvendigt med forudgående kendskab til spejderbevægelsen. Det, der er behov for, er at finde personer, som gerne vil en håndsrækning med det lokale spejdarbejde, som arbejder for værdier beskrevet ovenfor og som har lyst og evner indenfor et af områderne økonomi, planlægning, netværksskabelse, ideudvikling eller samarbejde, så er det super, men det er ikke et krav :-)
Omfanget af bestyrelsesarbejdet er ca. 6 bestyrelsesmøder om året og det vil være en fordel ved at deltage i stabsturen, som er en fredag/lørdag i starten af januar.

Så grib muligheden og meld dig allerede nu, så vi fortsat kan sikre et kvalitetsfokuseret spejderarbejde i Rask Mølle.

Skulle der være noget der ønskes uddybet, kontakt bestyrelsesformand Niels Jørgensen på 2160 8310 eller gruppeleder Søren Friis på 2030 8668.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.